|
Amerikaneren Allen Bukoff er 52 år, vejer 102 kilo og går ikke af
vejen for en portion friturestegt mad. Han spiser the american way -
XXL. Flere af sine måltider foreviger han med sit digitalkamera, og
han publicerer nærbillederne på sit website med nogle ord om madens
indhold og kvalitet. Han undlader behændigt at kommentere
kalorieindholdet. Måske smart nok. Samtlige af de fedtglinsende
retter er sponsoreret af tilfældigt besøgende på Allens
weblog.
At grænserne for, hvad man kan søge personlig aktindsigt
i på nettet, er vide, er Allen Bukoff et strålende eksempel på. Han
er nem at undgå, men også svær at komme uden om, når man først
dykker ned i den suppe af elektroniske dagbogsblade, som for alvor
er ved vokse sig stor.
Weblogs er personlige sider i stil med en
dagbog, hvor forfatteren kontinuerligt fortæller nyt om sine
interesser. Nogle weblogs er sære, overraskende, kreative og bidende
sarkastiske. Flere er så skarpt skrevne og professionelle, at de
udover at fungere som interessefællesskaber og private logbøger
efterhånden udgør seriøse alternativer til de etablerede medier.
Nogle har tusindvis af besøgende daglig.
Fænomenet tog for alvor
fart efter 11. september, hvor almindelige mennesker opdagede
dynamikken og muligheden for selv at dele deres tanker med andre.
Lige meget om man interesserer sig for undergrundspunk fra New York,
er tosset med engelsk fodbold, er en hund efter sære teknologiske
løsninger eller ikke kan få nok af blodige partsindlæg rettet mod
eksempelvis en vis Mr. Bush, så findes det derude.
Det præcise
antal bloggere er svært at indfange på grund af det dynamiske
skelet, der gør det muligt at skrive, læse og kommentere indholdet i
realtime. Der gættes på, at der er op mod to millioner registrerede
brugere globalt. Herhjemme vurderes det, at omkring 1.000 mennesker
lige nu dyrker stilarten. Selv eks-statsminister Poul Nyrup
Rasmussen grifler løs. De tidligste weblogs begyndte - som mange
andre elektroniske fænomener - langt ud på natten med folk fra
computerbranchen bag skærmene. De handlede naturligvis om
programmering og seneste nyt for nørder.
Men fænomenet har bredt
sig til masserne - også til dem, der ikke har tid til at opdatere
sig selv og andre om den seneste udvikling inden for et specifikt
stofområde. Der findes altså både weblogs, der skrives med stærk
personlig indlevelse på hobbybasis, mens andre udelukkende fokuserer
på at være fuldblodsalternativer til dagblade og
onlinemagasiner.
De fleste bagmænd og -kvinder benytter et lille
program fra firmaet Blogger, der gør det legende let at oprette sin
egen blog. Firmaet bag applikationen blev tidligere i år opkøbt af
folkene bag nettets mest populære søgemaskine, Google, hvilket meget
godt illustrerer den popularitet, som mediet for dem med skrivekløe
har fået. Det er en dynamisk måde at udtrykke sig på, og logbogen
bliver, hvis man er alvorlig nok, et sted for offentlig debat og
fungerer udover som et element til underholdning, vidensformidling
og tidsfordriv. Det fungerer dermed også som et demokratisk redskab.
Endnu er langt hovedparten af logbøgerne skrevet med en vis form for
idealisme og uden økonomisk spekulation. Uafhængigheden er et
adelsmærke, som de fleste bloggere har hængende på forsiden. Det ser
dog ud til at ville ændre sig snart. En af de danskere, der
bekender sig til nettet, er John Fogde fra Institut for
Informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Han er i øjeblikket ved
at ligge sidste hånd på sit speciale om weblogs. De sidste tre år
har han opdateret sin egen blog (fauxhemian.dk). Den handler om
populærkultur med nyheder og baggrunde om film, fodbold og
musik.
»Jeg spurgte mig selv i starten, om folk overhovedet gad
læse, hvad jeg skrev, men det gør de altså. Hvor god en weblog er
handler i høj grad om personlig forfængelighed. Jeg stiller selv
høje krav til mine tekster. De skal være så gode, at jeg vurderer,
de vil kunne trykkes i et dagblad eller et magasin. Nogle skriver
som brækkede arme, så det handler selvfølgelig om at læse de logs,
der har det indhold, der interesserer én,« siger John Fogde, der har
publiceret op mod 300 A4-sider det seneste halvandet år. Ugentlig
bruger han fem timer på sin blog.
En weblog er bygget op omvendt
kronologisk - de seneste indlæg står øverst. I hvert indlæg er der
strøet en række links, som kan underbygge påstande og argumenter og
guide læserne mod andre hjemmesider. Folk, der dyrker weblogs,
surfer ikke på nettet, men snowboarder på det, hedder det sig.
Elegant, hurtigt og stilsikkert og helt uden at gå i stå.
»Hvis
man vil formidle viden om sine interesser, så handler det om at være
fremme på beatet. Jeg forsøger selv at have det nyeste om de bands,
film og bøger, som jeg interesserer mig for. Det kan være links til
interview og sider med seneste nyt. Viden er respekt på weblogs, og
har du noget godt indhold, så får du også mange læsere,« fortæller
John Fogde. På emme.dk undrer en kvindelig studerende fra Århus
sig over alt fra lakrids til tånegle. Hun deltager i 24 timers
blog-aftener, og hendes daglige punktnedslag fra hverdagen kan virke
gådefulde, til tider debatskabende, tankevækkende og for Nye læsere
måske lidt sære. Heldigvis. I midten af august brokkede hun sig over
udvalget af bøger i en ny engelsk bookshop i Århus. Betyder det
noget for antallet af besøgende i butikken? Bloggers er
tilsyneladende ligeglade - de skriver om det, de finder
interessant.
»De første par uger er det en underlig fornemmelse
bare at sende sine ord ud i så offentligt et rum. Man vænner sig til
det... For at skrive en blog er det vigtigt at have noget på hjertet
- ikke nødvendigvis en politisk dagsorden eller noget andet, hvor
bloggen bliver en slags vidensdeling. Det kan sagtens være mere
diffust. Brug den til at skrive om stort og småt, så venner og
familie kan følge med, og så skal det være sjovt, for som
blogpublicist har man et stort ansvar over for sine læsere,«
fastslår Emme i sin blog.
De fleste bloggere står ved deres
identitet, men gør ikke noget nummer ud af den. Det handler om
indhold og ikke indpakning. Flere forsøger derimod at brande sig
selv, vinkle sit liv på noget særligt og på den måde vinde læsere.
Måske på den kuriøse tone, emnernes originalitet eller linkenes
beskaffenhed. Universet har plads til alt fra hverdagspoeter til
raketprofessorer. På vagablogging.net optræder rejseskribenten og
forfatteren Rolf Pott. Han er for det meste på farten og rapporterer
i en lind strøm om mennesker, han møder, og tanker, han tænker.
I
et indlæg fra 15. august fortæller han om en tysker, han mødte til
en elefantpolo-turnering i Thailand. Manden, Christian Litz, var
ekspert i spørgsmål om margarine og smør, og netop det emne fandt
Rolf Pott så tilpas surrealistisk, at han lavede et interview med
Litz. Han kunne blandt mange mystiske facts oplyse, at Hitler
foretrak margarine fremfor smør, og at han endda sørgede for, at en
jødisk videnskabsmand med navnet Arthur Imhausen blev hyldet for
udviklingen af et særligt smørbart margarine-produkt! Ser man
det!
Hos Ali fra England - paidcontent.org - er man straks i den
mere seriøse afdeling. Her finder man en særdeles velorganiseret
weblog - dagligt opdateret med nyt om internetteknologi. Han trawler
nettet for nyheder og samler det hele på sit website, som har over
10.000 læsere. Om dagen. Et skræmmende højt antal, som må kunne få
dagblade som Børsen til at kigge sig nervøst over skulderen.
Hos
webmercial.dk linker cand. mag. Jesper Balslev til et undersite på
Georg Mason University, hvor man på 246 sprog kan høre oplæsningen
af en litterær godbid. Han skriver ellers mest om streaming media,
litteratur og eksistens.
Hos ommer.dk kan man læse en
øjenvidneskildring om strømsvigtet, der lagde New York i sort, og om
hans forundring over kaffekæden Starbucks, der nu positionerer sig i
forhold til børn med en kaffe latté med syltetøj, flødeskum og
negerbolle.
Har man lyst til musikeren og veganeren Mobys
uforbeholdne meninger om alt fra religion til scenen på dette års
Skanderborg Festival, er det muligt på hans site. Er det derimod
billeder, der trækker, så er The Mirror Project et underholdende
sted, hvor bloggere fra hele verden indsender billeder af sig selv
knipset foran et spejl, en rude eller noget andet
reflekterende.
Bloggere henviser gerne til hinanden. Som læser
kommer man derfor relativt hurtigt ind i en kreds, der på en eller
anden måde dyrker hinanden på grund af interesser, venskaber, sprog
og observationer. Det kan godt være, at der stadig er en vis
græsrodsfølelse over de fleste blogs i øjeblikket, men i horisonten
lurer flere multinationale koncerner på at hugge tænderne i markedet
med webloggere.
Set i markedsføringssammenhæng er gruppen af
bloggere nemlig særdeles interessante. Hver eneste blog er personlig
storytelling og det interessante ved de professionelle
dagbogsskribenter hjemme bag skærmene - de som rutineret er i stand
til at sende og modtage budskaber fra nettet - er selvfølgelig, at
de er i et personligt netværk, hvor stemmen er dagligdags og
troværdig, som fandt mødet sted på gadeplan. Et reklamebudskab vil
kunne spredes som en virus i sådan et kommunikations-system med det
enorme virvar af netværker - først rammer det én, som rammer en
anden, som sladrer til sin omgangskreds, og pludselig har alverden
hørt det. På reklamesprog hedder den slags viral marketing, og med
weblogs har den slags fået endnu en dimension.
Et fejlslagent
forsøg gjorde den amerikanske læskedriksproducent Dr. Pepper/Seven
Up sidste år, da virksomheden skulle lancere mælkeproduktet Raging
Cow. Udover at lave en weblog, der skulle forestille at være skrevet
af produktets maskot - en tænderskærende ko - henvendte producenten
sig til en række kristne teenage-bloggers - åbenbart en tilpas
ukontroversiel og loyal målgruppe til produktet. De unge fik væltet
pr-materiale ind af brevsprækken, og producenten fløj dem til
selveste Dr. Pepper-fabrikken i Dallas, Texas. Det var derefter
meningen at oplevelsen, som nok burde vælte enhver
sodavandsdrikkende teenage-amerikaner bagover af benovelse, skulle
fortælles på teenagernes weblogs. Bare skriv, fik de at vide. Dårlig
omtale er altid bedre end ingen.
Metoden fik bloggers over hele
USA til at oprette kampagner mod fremgangsmåden. De fleste skrev med
surt blæk på pennen. Fremgangsmåden brød nemlig med den moral og
etik, som bloggers stadig føler er rygraden i hele dagbogsbranchen.
Al den ærlighed og uafhængighed skulle under ingen omstændigheder
skylles ud af en ussel multinational mælkedrik, synes slutningen i
diskussionen at være.
»Der er ingen tvivl om, at weblogs er
oplagte markedsføringskanaler. Inden for de næste år vil de blive
del i flere kampagner, men faren er, at uafhængigheden ryger. Hvis
jeg selv begyndte at anmelde plader, som jeg havde fået af
pladeselskaber, og skrive om dem i en særlig positiv tone, ville min
troværdighed lide et knæk. Derfor er det også for tyndt at få en
gruppe teenagere til at sælge et produkt på den bekostning.
Perspektiverne ligger dog lige for,« vurderer John Fogde.
Inden
det hele går så vidt, fortsætter weblogs stadig med at være
idealistiske projekter for folk på en mission, med kriblen og kløe i
fingrene, med jord i hovedet og benene på nakken. Det er stadig
stedet for dem med appetitten til at udfordre sig selv og andre på
godt og ondt. Og man kan endda tillade sig at bede om ti dollars til
et måltid mad!
Hvad er en weblog:
Ordet weblog
er en elektronisk logbog på internettet.
Webloggen vedligeholdes
af en enkelt person - en blogger.
Der er weblogs om alt og intet:
Fodbold, opera, computere, makeup, dyr, politik, sex, ost, film,
biler, fotografi, musik osv. osv.
Weblogs har en personlig
vinkel. Mange indlæg udspringer af observationer og undren.
En
weblog er fyldt med links som henviser til dagens emne. Det kan være
andre websider, citater, videoklip.
Weblogs kan læses som man
vil. Indlæggene er skrevet omvendt kronologiske, dvs. det nyeste
indlæg øverst. Man kan også kigge i arkivet med ældre indlæg.
Det
er muligt at kommentere samtlige indlæg. Det åbner ofte en heftig
diskussion ved kontroversielle indlæg.
Blogger henviser gerne til
hinanden. Som læser kommer man derfor relativt hurtigt ind i en
kreds, der på en eller anden måde dyrker hinanden på grund af
interesser, venskaber, sprog og observationer.
Hold dig frisk:
Fra www.nyrup.dk/weblog/weblog.htm tirsdag 29. april 2003 - noget
over midnat.
..SLUT: I »Strax« på DR P3 spurgte man om, hvorfor
jeg skriver weblog. Svaret tror jeg alle bloggere kender med sig
selv: Fordi jeg har lyst, og fordi det skærper min opmærksomhed om
små og store ting i hverdagen - hver dag!
Og jeg kører nogle
hundrede kilometer til min mors plejehjem i Tjæreborg, lidt udenfor
Esbjerg. På Lones og egne vegne, for at ønske min mors veninde -
Olga - tillykke. Hun bliver 96 år på lørdag. »Jeg troede, jeg skulle
dø i sidste uge, fordi jeg ikke havde kræfter til at køre med
kørestolen. Men så mærkede jeg, at årsagen var en anden - der
manglede luft i kørestolens hjul! Det lo vi meget af den
dag.«
Moralen er klar: Hold dig frisk og velkørende ved at holde
dine dæk hårdt pumpede! Det er dejligt at mærke, at menneskers liv
ikke er bestemt af alder, men af lyst, af energi, af humoristisk
sans og udsyn.
Det blev en god eftermiddag sammen med min mor,
Olga og vore to kære besøgsvenner. Jeg tror ikke, det her samfund
kunne hænge sammen uden de mange ildsjæle - og den medmenneskelighed
som bærer.
Det blev en dejlig aften i Sognehuset ved Vor Frelsers
Sogns Kirke i Skolegade i Esbjerg. Jeg fortalte om opvækst og min
tid som statsminister. Vi sang fra Højskolesangbogen. Det
fællesskab, mange savner, er der jo alligevel sådan en
aften.
Danske og udenlandske blogs
many.dk: Marianne fra København skriver kringlet om
hverdagen.
emme.dk: Snapshots og undren fra en hverdag i
Århus.
cphblog.dk: Samlingssted for københavnske
bloggere.
fauxhemian.dk: Fokus på musik og
film.
nyrup.dk/weblog/weblog.htm: Tidligere statsminister Poul
Nyrup om sine politiske
projekter.
armarium.dk/weblog/danskeblogs.php: Samlingssted for
flere hundrede danske blogs.
allenbukoff.com/lunch.php:
Frokostbilleder.
themodernage.org: Musik og livsstil i New
York.
moby.com/cms/viewalldiary.asp: Moby skriver fra sin
turné.
mirrorproject.com: Spejlbilleder indsendt af andre
bloggere.
blogger.com: Stedet, hvor man kan få sin egen weblog
ganske gratis.
nobody-knows-anything.com/websuck.html:
Overvejelser om, hvad man bør tænke på, før man starter sin egen
blog.
Natterædsel
Fra www.emme.dk/blogger.html fredag den 15. august kl.
01.38.
..SLUT: Det er første nat i mine forældres hus - jeg sover
i deres seng. Eller jeg forsøger at falde i søvn. Pludselig bemærker
jeg en kratten. Jeg tænker, at det er vinden. Men efter et stykke
tid går det op for mig, at det er den distinkte lyd af en lille krop
med ben, der aser rundt.
Hvor klamt, tænker jeg, vi har mus,
hvordan har mine forældre kunnet undgå at opdage det? Kratte,
kratte, et par ben søger efter fodfæste et sted over mig - er det
bag panelet? Jeg beslutter mig for at stå op og undersøge sagen -
kravler gennem det mørke rum til den anden side for at tænde lyset.
Misser med øjnene, ser op mod panelet over sengen. Og der sidder den
- Danmarks største nulevende edderkop. Føj, hvor er den klam. Mens
jeg måber, dapper den yderligere et par centimeter langs væggen, og
jeg kan høre dens bevægelser. Ikke for noget, men en edderkop man
kan høre trave rundt, den er fandme stor. Jeg henter en avis,
klatrer resolut op i sengen og tildeler den et dask - forbier! Den
dumper ned på min hovedpude, og jeg dumper uelegant ned på gulvet i
panik. Jeg angriber desperat, og det forfærdelige sker: Den kravler
ned under madrassen...
Overvejer støvsugeren. Vil dog ikke vække
børnene med larmen. Drikker nu kakao og overvejer, hvad fanden jeg
skal gøre. Jeg kan ikke sove i det rum, så længe den lever. Gad vide
om jeg kan sove overhovedet - det bliver nok på sofaen. Jeg magter
ikke at vende madrassen og lede efter den nu.
Hvem skal redde
mig, hvis den springer på mig? Hvis jeg går ind i stuen og sover,
skal den et godt stykke vej over gulvet for at nå mig, det bør jeg
kunne høre. Åh gud, og jeg skal op 06.30 imorgen - jeg hader
edderkopper!
Update 16.56: Kæmpekræ stadig på fri fod - venter
til i aften, når den kommer frem for at jage, har forseglet rum og
akkumulerer nu våben.
|
